Årskontrol ved kroniske lidelser
Har man en kronisk lidelse fx. forhøjet blodtryk, KOL, diabetes, stofskiftelidelse, forhøjet kolesterol eller lign. tilbyder klinikken årlige kontroller af disse sygdomme.
Ved årskontrollerne skal man ringe til sekretæren og bestille tid. Der vil blive afsat 2 konsultationer med ca. 1 uges mellemrum.
Første konsultation er hos en sekretær til blodprøvetagning og hjertekardiogram, og der vil blive målt højde og vægt. Der måles også blodtryk, medmindre man får blodtryksmedicin, hvor vi anbefaler, at det måles hjemme. Der skal medbringes en urinprøve (morgenurin som skal være på køl).
Anden konsultation er hos en af vores sygeplejersker. Ved denne konsultation vil der være svar på blodprøver mm., og der vil blive lagt en plan for det næste år og evt. medicinændringer vil også blive aftalt. Der kan være behov for flere kontroller i løbet af året. Dette afhænger blandt andet af, om man har flere kroniske sygdomme.