Kommunen
Vi har hyppig kontakt med kommunerne Hjørring, Brønderslev, og Jammerbugt – det kan f.eks. være vedr. hjemmeplejen, pensionssager, sygemeldinger, hjælpemidler, plejebolig/ældrebolig, medicintilskud.
Til behandling af sager i kommunen kræves ofte oplysninger fra ”egen læge”

Andre speciallæger
I visse vanskelige tilfælde besluttes det, at et sygdomstilfælde bør vurderes af en læge i et andet speciale. Gruppe 1 patienter skal for at få ydelsen vederlagsfrit hos speciallægen henvises af ”egen læge”.
Med henvisningen kan man frit vælge mellem alle speciallæger, der har overenskomst med sygesikringen. Ofte anbefaler vi imidlertid en speciallæge på baggrund af vores viden om den enkelte læges specifikke viden og kunnen.

Fysioterapeuter
Visse tilstande kan med fordel behandles eller efterbehandles hos en fysioterapeut. De fleste fysioterapeuter har overenskomst med sygesikringen, hvilket betyder, at patienter med henvisning fra ”egen læge” kan få tilskud til behandling.

Psykologer
I særlige tilfælde af alvorlig psykisk karakter kan ”egen læge” henvises til psykologbehandling, hvorefter der ydes tilskud til behandlingen.

Kiropraktorer
I visse tilfælde kan lidelser i der såkaldte bevægeapparat – specielt ryggen – med fordel behandles hos kiropraktor. Behandlingen hos kiropraktor kræver ingen form for henvisning, og der er egenbetaling. Dog ser vi gerne med og medgiver vores vurdering af tilfældet. Dette sikrer et samarbejde om evt. problemer i forløbet, men der er ikke noget formelt samarbejde.

Alternative behandlere
Vi er helt bevidste om brugen af alternative behandlere, og vi har et afslappet forhold hertil. Vi vil opfordre patienterne til at fortælle om brugen af de ”alternative”, da nogle af de stoffer, der benyttes kan virke uheldigt sammen med den af os ordinerede medicin.

Bestil tid, forny medicin, skriv til lægen.
Login herunder:

Konsultation Telefontid
Mandag 8.00 – 16.00 8.00 – 13.30
Tirsdag 8.00 – 16.00 8.00 – 13.30
Onsdag 8.00 – 16.00 8.00 – 13.30
Torsdag 8.00 – 16.00 8.00 – 13.30
Fredag 8.00 – 16.00 8.00 – 13.30

Konsultation efter aftale

Lægerne Vestkysten

Stationsvej 1
9480 Løkken
Tlf: 98 88 91 88